Klimaregnskab
Ole har jo arbejdet med miljøregnskaber i det meste af sin uddannelse og karriere. Fra midt i 90-erne hvor jeg havde eget firma – I/S ØkoAnalyse sammen med Jesper og Kjeld, lavede vi flere versioner af miljøberegnere med temaet “Bøf, bil og bolig” bl.a. for Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen og Experimentarium og vi lavede også en af de første klimaberegnere Greenhome . Siden kom hele affaldshalløjet til mens jeg var ved COWI, Trekantområdet, Greennetwork og på SDU. Så jeg synes jeg er nødt til at lave vores egen miljøredegørelse her.
Cirklen viser CO2 udledningen i kg pr person i 2018 i vores husholdning. Samlet er det godt 5 tons pr person, hvortil kommer ca 5 tons som andel i samfundets infrastruktur. Siden er vores forbrug til kørsel og varme reduceret betydeligt se nedenfor. Men sammenlignet med det danske gennemsnit på 19 ton C02 ligger vi på ca halvdelen, hvilket dog langt over verdensgennemsnittet på 4-5 tons per person, og som burde være noget lavere hvis det skal være bæredygtigt.
Vores klimaregnskab som vist i figuren, bygger på nogle antagelser. Dels er maden lavt sat – ca 1/3 af gennemsnittet. Det skyldes at vi i høj grad producerer vores egen mad og spiser stort set kun kød af egen produktion. Ved egen produktion spares transport og opbevaringen er indregnet som strøm i elforbruget. Det vi især køber er mælkeprodukter, fisk, korn/gryn, vin og guf. Vi køber dog også lidt foder til vores dyr, som supplement til det græs de selv finder og det vi dyrker til vinterfoder.
Energien og CO2 udledningen ved boligopvarmingen er også lavt. Det skyldes især opvarmningsformen som er 800m3 naturgas, el fra solcellen samt CO2 neutral brænde som er affald fra haven. Boligens energiforbrug er selvstændig behandlet under Energi. Bidraget fra omvarmingen er formentlig blevet lidt mindre fra sæson 2022/23 da vi har installeret en varmepumpe der især kører i de tidlige og sene vintermåneder hvor solcellen leverer en del af strømmen.
Den store post er biltransport, hvor Jette bruger størstedelen af de godt 30000 årlige km til arbejdskørsel. Dette er dog faldet betydeligt siden Jettes arbejdsplads er flyttet til Kolding hvor hun cykler flere gange om ugen. Ialt kører bilen kun ca 15000 km årligt hvoraf 5000 km er til fritidskørsel. Ole’s daglige transport er især elcykel som bruger minimalt energi (max. 50 kWh om året ved opladning 1-2 gange ugentlig) hvilket har givet ca 1700 cykel km årligt de sidste 3 år.
Rejser er sat til 0. Det er selvfølgelig forkert, da de 5000 km bilrejser burde skilles ud og stå her. I 2018 var der derudover kun kortere togrejser som især Ole stod for samt en fælles skitur med bus til Norge. Ole flyver ikke, så der kommer ikke større poster der fremover.
Ting vi anskaffer er også helt skønsmæssigt og måske lavt sat. Jf. Consito, er CO2 per dansker for anskaffelse af “ting” en af de helt store poster i klimaregnskabet. Det opgives til at udgøre helt op til 5 tons CO2 pr dansker – dokumentationen har jeg ikke kigget på, men jeg har svært ved at tro det er rigtigt.
Jeg synes ikke vi bruger meget nyt, og vi reparerer og maler mest vores gamle ting – men køber dog også en ny telefon eller computer når de gamle går i stykker, hvilket ikke skete i 2018. I 2018 måtte komfuret skiftes efter 21 år, og bilen blev smadret i et uheld (knap 10 år gammel), og så købte vi nye havemøbler. Jette køber mere tøj end Ole.
Med hensyn til affaldsbortskaffelse, så sorterer vi selvfølgelig affald. Men uden reklamer og avis er der ikke meget papir. Der er glas fra flasker (udover emballage med pant). Lidt metal og elektronik selvfølgelig også. Restaffaldet er begrænset – ca 5-7 kg ugentligt som går til forbrænding. Organisk affald har vi næsten ikke, da det bliver til værdifuld kompost til haven.
Økologiregnskab.
En idé der har optaget mig de seneste år et økologi-regnskab som jeg indtil videre ikke har lavet. Men skønsmæssigt tror jeg vi er langt over 90% både i vægt og værdi. Det har jeg netop fået bekræftet her i 2023 hvor Coop indkøbsapp beregner økologiandelen, og vi ligger på omkring 90 %. Det meste grønt, frugt og kød laver vi selv og det er økologisk. Fisk er f.eks. ikke øko-mærket men købt frisk hos fiskehandleren i Skærbæk.
Udgangs-punktet for øvrige indkøb er at vi vælger økologisk eller miljømærket når det findes, og det gør det næsten altid – mælkeprodukter, kornprodukter, selv vin er nu til at få til rimelig pris økologisk. Peanuts og lakrids er et par undtagelser, men chips og chokolade er øko. Også fodertilskud til vores dyr kan for det meste fås økologisk. Malt til hjemmebrygning er også økologisk.
Der er mange grunde til at vælge økologi og samtidig støtte produktionen ved at købe økologisk. De mange giftstoffer som anvendes er langt fra så grundig undersøgt som man tror – især langtidseffekter undersøges ikke systematisk.
En kilde til dette er f.eks. www.braindrain.dk som er udarbejdet af Philippe Grandjean. Han råder entydigt yngre kvinder i den fødedygtige alder til kun at spise økologisk. Giften ender i små doser i fostre og skader hjerne og nervesystem med risiko for at få børn med hjerne-funktions defekter, hvilket rammer hver 6. nyfødt i Danmark.
Effekten på vores grundvand hvor giften uværgeligt ender, er en anden grund til at undgå kemi i maden. Der lukkes dagligt grundvandsboringer i Danmark på grund af forhøjede pesticidkoncentrationer som især stammer fra dyrkning af jorden.