Dyrehold

Dyrehold og frihed
Vi holder af at være hjemme, men vil også gerne kunne holde fri indimellem og besøge venner eller andet. Vi er så heldige at Risto og Lis kan træde til når vi ikke er hjemme, og så har vi jo også gode naboer, der gerne hjælper til hvis det kniber med pasning. Det er vi meget glade for, og vi deler til gengæld gerne ud af over overskudsproduktion.

Høns
Både Jette og jeg er vokset op  med høns. Jeg har haft høns siden jeg fik egen have i 1982. På Valsølillegården var jeg hønseansvarlig sammen med vores børn, og det er jo dokumenteret på den såkaldte “Hønsevideo” fra 1990.


Her skoldes en høne ved slagtningen

Idag har vi ca. 10 høns og en hane som har et rævesikret hønsehus på den anden side af åen. Men det meste af året går de frit over hele området. For det meste holder de sig også indenfor området takket være fårehegnet, og hegnet har også betydet at problemet med løse hunde der indimellem tager en høne, er blevet mindre de seneste år. Så vi har friske æg året rundt, og dem vi ikke selv kan bruge giver vi væk.

Ænder
Til vores indflytterfest i 1998 fik vi et par moskusænder hvilket vi har haft siden selvom de er fornyet nogle gange. De går for de meste frit og nyder at bade og snadre i åen. De er gode sneglejagere, er lette at få til at ruge og smager godt. Når vi slagter har vi flere gange fået hjælp af naboer og venner der også får en juleand når vi har for mange. Moskusænder smager godt, men skal steges i stegepose da de ikke er så fede som almindelige ænder.

Her sidder man godt

Får
Vi har haft får siden 2004 hvor vi fik fårehegnet fra Abildgårdens nedlagte fårehold på den anden side af kirkestien. Der byggede jeg også et lille fåreskur. I starten havde vi købt 2 moderfår. Dem havde vi nogle år, men de kunne ikke gå mellem æbletræerne, da de gnavede i bark og træer, så de havde kun marken øst for åen at gå på.

Efter nogle år begyndte vi at leje nogle Scropshire får med lam og hvor vi returnerede mødrene efter Sct. Hans. Scropshire får gnaver ikke i bark, og kan gå mellem æbletræerne. Lammene fik vi slagtet hos en slagter  sidst på året.


Fåreflokken i 2017

I 2016 fik vi mulighed for at lave hegn om træerne på marken vest for åen (se kort på forsiden) og så købte vi 2 scropshire moderfår og fik siden en vædder. Idag kan de gå på begge sider af åen, da den offentlige sti der gik over vores bro blev flyttet til den sydlige del af området. Hvert efterår slagter vi nu 3-4 lam selv, hvilket er blevet muligt da vores gode genbo Anders har jagttegn og kan aflive dem.

Udover at give godt lammekød til os alle, så afgræsser de området så vi ikke behøver at slå græs mellem æbletræerne. Den sidste mark hvor de ikke går, høster vi en gang om året til hø – det er nok til vinterens forbrug. Jette har også i nogle år garvet skindene så vores lænestole er godt polstrede. I vinter lavede vi også lammeskinds-såler til støvlerne som varmer rigtig godt.

Grise
3 somre har vi haft grise. Vi har købt dem efter børnedyrskuet i sidst i Maj, og de har gået på en mark hvor de havde en lille hytte lavet af paller. Grise spiser meget og pløjer godt og grundigt den mark op de går på, hvilket har fordele og ulemper. Ulempen var især at vi ikke kan lave foder nok til dem selv, selvom de kan spise mange æbler.


Grisebasser foran deres palleslot

Det er også et stort arbejde at slagte dem, og 2 grise kan forsyne mindst 4 familier med kød. Vi havde et griselaug som aftagere, og det sidste år slagtede lauget selv grisene, og selvom det var et stort arbejde blev det starten på en hyggelig tradition: Julefrokost i griselauget – nu uden gris.

Kaniner
Jette har haft mange kaniner i sin barndom/ungdom, og det er også hendes projekt idag. De første kom med fra Valsølillegården og med de seneste nye kaninbure – både vinterslottet og de mange græsningsbure har gjort det muligt at have en del de senest år. Fordelen ved kaniner er at de især spiser græs og grøntsager der ikke kan bruges til menneskeføde. Græskar også godt foder til den ene han og to hunner der overlever vinteren. De er også lette at slagte (i hvert fald for Jette) og så smager kaninkød godt – hvilket mange andre også har opdaget.


Det kan jo også være kedeligt…

Bier
Bidronningerne kalder vi Jette og Lis. Projektet med bier kom i gang i 2013 da ham der havde bier i plantagen holdt op. Efter et vinterkursus i Vamdrup biavlerforening og anskaffelse af udstyr og 2 bifamilier var de i luften. Siden er det der kommet mange erfaringer og projektet er vokset til 5-6 bistader og en honningslynge samt eget birum. Produktionen er god til gaver og byttehandler, og man kan bruge meget honning i stedet for sukker til vores mange hjemmegjorte ting (se menupunktet dyrkning og anvendelse).


Bidronningerne Lis og Jette i aktion

Kat
Vi har haft kat, men nu har vi delekat. Risto og Lis har Findus som mindst er 15 år gammel. Den ved godt hvor den skal gå hen når de ikke er hjemme og den er velkommen til at ligge foran brændeovnen her. Den har ikke området for sig selv, da der er flere katte hos naboerne. De hjælper forhåbentlig til at holde bestanden af uønskede gnavere på et lavt niveau.


Kæledyret Findus