Energi- og klima- foranstaltninger.
Ole har jo arbejdet med klimaregnskaber og grønne produkter det meste af sin professionelle karriere. Greenhome navnet stammer fra den klimaberegner vi lavede på nettet sidst i 90’erne (se mere her).
Så da vi byggede huset skulle det selvfølgelig være rimelig energivenligt, hvilket det også er, selvom nyere huse på nogle punkter kan være bedre. Så hvor langt er vi og hvad kan yderligere forbedres?
Isolering
Den gældende standard da vi byggede huset i 1997 var BR 95. Da det var et svensk hus, kom der inspiration til noget ekstra isolering på loftet. Det er isoleret med løsuld og standarden var 250 mm. Bortset fra stuen hvor der er lagt 300 mm bats, er der lagt mellem 400 og 500 mm på det meste af loftet, hvorved også ventilationsrørene er blevet dækket.
Ydervæggene er isoleret med 200 mm som var standarden, men med hensyn til vinduer var standarden kun coatede dobbelt glas. Vi valgte at få gasfyldte (argon) som blev standard med næste byggereglement (BR98). Det var en meget lille ekstraudgift som sparer en del på varmeregningen, og så er der aldrig dug på ruderne.
Opvarmning
Til opvarmning var det oplagt at vælge naturgas i 1997. Vi valgte en kondenserende Gaskedel hvilket først blev standard med BR98. Det har i sig selv sparet ca 15% op varmeregningen. Samtidig har vi været heldige at den model vi valgte stadig har det godt – mange af de første kondenserende fyr på markedet var for dårlige og er længe skiftet. Vi fik den dog udskiftet i 2022 (ligefør energikrisen) så nu holder den sikkert indtil der ikke længere kan købes gas (se også afsnitet varmepumpe nedenfor).
Ifølge BR95 var fast ventilation ikke et krav. Det valgte vi da det var standard i svenske huse allerede, og huset er bygget med dampspærre hele vejen rundt – dvs. det er så tæt at ventilation er krævet. I starten var der blot en krydsvarmeveksler (Genvex) til ventilationen, hvilket brugte varme, da den ikke er særlig effektiv med hensyn til varmegenvinding.
I sommeren 2011 satte jeg en brændeovn op. Der var afsat plads til den i stuen, men vi satte den ikke op i starten. Det er en Aduro 9 brændeovn – miljømærket selvfølgelig. Brændet er diverse træ fra plantagen (poppel, pil, hassel og frugttræ) der typisk ville være bortskaffet ved afbrænding på bål. Så det regner jeg CO2 neutralt. Brændeovnen har sparet ca 1/3 naturgas – vi gik fra ca 1200 m2 gas om året til ca 800m2.
I sommeren 2012 blev Genvex ventilationen udskiftet med en Nilan (VP18) ventilation med varmepumpe og varmtvandsproduktion. Formålet var at bruge noget af solcellens overskudsproduktion til varmt vand om sommeren.
For at optimere el- og varmeforbrug har styring af gulvvarmen samt varmtvands- produktionen været vigtig. Modellen er nu, at vi om vinteren kører med ca 18-20 grader opvarmet med gasfyret via gulvarmen. I denne periode leverer varmepumpen ingen varmt vand – kun ventilation, og bruger ca. 0,6 kWh i døgnet. Når vi er hjemme fyrer vi i brændeovnen efter behov hvorved temperaturen hurtigt når op på 22-23 grader i stue og køkken.
Fra medio april til medio september slukkes gasfyret og varmestyringen – og der er sjældent behov for at tænde op i brændeovnen når solen skinner. Herved spares der el og gas. Varmepumpen leverer varmt vand – og forbruget i sommerperioden er ca 4 kWh pr døgn. Men alene slukning af gasfyr og styring spare næsten 2 kWh i døgnet, så det varme vand koster reelt under 2 kWh i døgnet da vi jo fortsat har ventilation af huset inkluderet i de 2 kWh.
Ny varmepumpe i 2023
De høje gaspriser i efteråret 2022 betød vi ikke tændte for gasfyret hele sæsonnen 22/23. Indtil nytår klarede vi os med brændeovnen og aflukning af de væreler vi ikke brugte. Der var heldigvis god bøgebrænde på lager. Men fra nytår installerede jeg en ny varmepumpe kun til gulvarmem (ventilationen klarer jo det varme vand). Det blev et projekt hvor jeg fik en varmepumpe af et Pool-varme firma mod at skrive en lille rapport om hvordan den virker til opvarmening. vp-dokumentation – endelig.
Tanken er at varmepumpen sammen med ventilationen levere varme og varmt vand fra medio september til slutningen af november. Gassen tager så over indtil marts, i de måneder hvor solen ikke skinner og laver strøm til varmepumpen. I sæsonnen 2023/24 følger vi foreløbig den plan og det ser ud til at fungere fint og giver os billig varme især når vi supplerer med gratis brænde.
Solcellen – en dårlig økonomisk investering men godt for klimaregnskabet.
Solcelle sat op den 17/3-2011. Den er 25m2 (3,8kW) som dengang kostede 100.000 kr når jeg selv monterede den på taget. Vi var på den nettoordningen indtil den 31/12-2018. Ret præcist har den i de første 8 år lavet 25800 kWh (3100 kWh om året) hvoraf 1/3 har vi brugt direkte og 2/3 leveret til nettet. Med en elpris på 1.80 kr pr kWh har vi altså fået 46500 kr retur på vores investering. Skulle vi købe en ny solcelle idag havde en tilsvarende nok kostet ca 50.000 kr så vi har faktisk ikke sparet noget.
Fra den 1/1-2019 har regeringen besluttet at løbe fra det løfte vi fik om 20 års nettoafregning, så vi fremover skal sælge al overskud til markedspris (ca 0,60 kr pr kWh) og købe vores forbrug til alm. forbrugerpris på ca 1.80 kr pr kWh. Det må betegnes som simpelt tyveri af staten, og vi må se frem til at investeringen på solcellen aldrig bliver tilbagebetalt. Men klimafordelen får vi – op til 3 ton CO2 om året afhængig , og det er jo et godt afdrag i vores grønne regnskab.
Med den nye varmepumpe fra 2023 vil vi kunnw bruge mere af overskudsstrømmen fra solcellen til varme. Se ovenfor.
Apparater og lys
Apparatparken er løbende blevet udskiftet så køl, frys og vask er er A-plus mærket. Tørretumbler har vi ikke – vores entré og udendørs tørreskur klarer det fint og koster ikke energi da ventilationen altid kører. Kogepladerne er gasbrændere hvilket er energirigtigt. Vi har lige fornyet komfuret efter 21 år – det var simpelthen slidt i hængsler mv.
Vores selvforsyningsaktiviteter kræver en del frysekapacitet. Vi har reduceret vores fryser kapacitet da ungerne flyttede hjemmefra, men stadig er der en fryser lille under køleskabet og en stor i værkstedet. Sidst kom er en lille ekstra kummefryser i værkstedet der dog kun kører ca 6 måneder – den bør vi arbejde på at afskaffe igen da den bruger næsten 200 kWh i de måneder. Noget af det kommer dog igen i form af opvarmning på værksteder der alternativt skaffes med en elvarmer for at holde lokalet frostfrit – også et opbevaringshensyn til syltninger mv.
Af øvrige energisparetiltag, er det især belysningen jeg har arbejdet med, og hvor der nu er LED-lys alle steder. Det har forbedret belysningen, hvilket også har været nødvendigt med alderen, men samtidig bragt forbruget ned til et minimum. Tilsvarende er de fleste andre apparater som opvask, computerskærme, tv og stereo blevet energioptimeret og kan alle slukkes så der ikke bruges standby-energi. Vi bruger i alt ca 3500 kWh om året hvoraf solcellen leverer de 3100 kWh.