Vi har flere haver. Jettes er den med flest grøntsager hvor hun blandt andet dyrker: Salat, rodfrugter, kål, kartofler, græskar og squash, ærter, sukkermajs og bønner samt krydderurter på friland.
Derudover har vi et stykke på den anden side af åen med kartofler, mange græskar, roer, samt mere kål. Det meste opbevares i den gamle kartoffelkælder hvor det holdes frostfrit om hele vinteren. Målet er at være selvforsynet med kartofler – ca 300 kg til os alle inkl. Lis’s far Bent og mindst 50 kg læggekartofler til næste år.
Frugt er æbler, pærer, blommer og kirsebær som især Risto står for. Det er dels nogle træer fra vores forældres plantage (og nogle enkelte fra olde- og bedsteforældres tid) men også mange som Risto har plantet de sidste 25 år.
2018 var et godt frugtår og vi havde mange pærer, kirsebær men kun lidt blommer, hvilket især skyldes at træerne efterhånden er gamle og delvis gået ud. Men grønne Reine Claude og Svesker til syltning var der, og rigeligt at Opal og Czar til blommegrød og lidt til salg. Mirabeller starter sæsonen – både de vilde som især ænder og høns har glæde af, men også et par træer med navnet “First” som også er deres største kvalitet.
Pærer kunne vi vist for første gang sælge en pallefuld Conference og Grev Molkte. Desuden blev der spist og syltet mange gode Williams, som har kort holdbarhed. Der var også en del Gråpærer som vi skal blive bedre til at bruge, samt vist for første gang lidt Colore’ de Juillet som er en af de tidligste spisepærer. Et par Clara Friis fik smagte vi også samt nogle flere vi ikke fik sorts bestemt i år.
Af æbler var det især de røde James Grieve der blev solgt samlet. Desuden har Risto løbende solgt mange forskellige – Diskovery, Aroma, Rød Gråsten, Ingrid Marie, Elstar, Phillippa, Belle de Boskop ved vejboden og det ugentlige madmarked i den gamle brugs. Se forøvrigt dette link til pometets æbleguide med 309 danske æblesorter, i alt har vi mindst 20 forskellige æblesorter.
Vi laver hvert år most flere gange på gårdspladsen med vores gamle Rynkeby presser. Den fungere fint til mindre portioner hvor vi på et par timer kan lave 50 liter most. Det kommer enten på plastflasker og fryses, men vi laver også noget på glasflasker der pasturiseres i den gamle gas gruekedel så det holder sig ved stuetemperatur. Endelig laver Ole også en ballon æblevin.
Sidst men ikke mindst lavede vi æblemost af 1 ton blandede æbler midt i november. Vi lavede det på et lille mosteri i Tønder, og havde 200 stk. 3-liters kartonner til salg. De gik som varmt brød på julemarkedet i den gamle brugs og var udsolgt inden jul.
Æblemosten fik en fin etiket med æblelogo fra Jes Nordby.
Vi har omkring 5 stikkelsbær, 20 solbær og 20 ribsbuske – og de giver hvert år rigeligt til vores og vennes forbrug. Det fleste kommer i fryseren til marmelade, saft og grød i løbet af vinteren.
Lidt nødder og spisekastanier har vi også. Nøddehegnet langs kirkestien får vi ikke høstet, men valnødderne i Ristos have – og fra i år også 5 stk på vores eget træ foran huset. Risto har spisekastanier, som i 2018 blev store nok til at spise.
Ole har et projekt med dyrkning af korn og foderstoffer på den anden side af åen. Det mest vellykkede er roer og i 2018 lykkedes de endelig at få lavet en masse roefrø af to roer der blev plantet i foråret, så fra 2019 håber vi at have roer nok til fårene vinteren over, så vi ikke behøver købe tilskudsfoder til dem. De får selvfølgelig også hø som vi laver i maj/juni og sidste år lavede vi også lidt ensilage i oktober som vi kom i kraftige plasticposer – det er de ret vilde med, så det gør vi sikkert igen.
Et andet projekt er polentamajs som vi havde med hjem fra norditalien for nogle år siden. I 2018 gik det helt galt, da de blev plantet ud et par dage før sidste nattefrost og derefter var ved at dø af tørke de næste 4 måneder. Men der blev dog høstet nok til at prøve igen i 2019. Formålet er at lave lidt majsmel til majspandekager. Fordelen ved majs er at de er lette at rense op til spisebrug. Det er lidt svære med korn, men til hønsefoder og evt. ølbrygning skal det ikke renses helt rent, så det er målet at prøve at få en mindre produktion i gang af byg, hvede og evt. rug de næste par år.